I januar 2012 har vi tilføjet en lang række nye tekster til historiensverden.dk. De nye tekster i januar har primært været biografitekster og kildetekster. Blandt nye biografier på siden kan nævnes:

BIOGRAFIER

Tertullian, Ambrosius, Hieronymus, Sankt Augustin, Eleuterus, Celestinus, Nestorius og Aristides.

Disse har alle en tilknytning til den oldkristne kirke, og dette skal ses i sammenhæng med vores nyeste initiativ, som er romernesverden.dk. Denne side er endnu ikke tilgængelig, men vi håber at have den tilgængelig primo marts 2012.

KILDETEKSTER

Det er også i forbindelse hermed, at vi i januar har fokuseret på kildetekster vedrørende romersk historie, hvorfor vi har lavet originaloversættelser af en del Lactantius tekster samt Aurelius Victor.

Vi har også fokuseret på kildetekster omkring Den franske Revolution og blandt de nye kildetilføjelser kan nævnes:

Hvad er tredje stand?, Frankrig før Revolutionen (en øjenvidneberetning), Boldhuseden, Menneskerettighedserklæringen og forfatningen for gejstligheden.

ROMERNESVERDEN.DK

Vi kan glæde vores abonnenter på historiensverden.dk med at vi snart er klar med åbningen af romernesverden.dk, der bliver en del af Historiens Verden. Der er ikke tale om en fuld funktionel side, men en side der vil være under konstant udbygning. Siden vil udelukkende handle om den verden, som romerne levede i og derfor ikke udelukkende om romerne. I første omgang arbejdes der på højttryk på at få en del af teksterne klar til de første temaer. Der arbejdes på temaer om:

Romerrigets historie (753 f.v.t.-476 e.v.t.)

Den senantikke Verden (250-750 e.v.t.)

Kristendommen i senromersk tid

Romerne og barbarerne